Klar til SOSU

Til Søgning
Pris: DKK 420,00
Dansk som andetsprog, G (9. kl)

Om faget

Du lærer at udtrykke dig skriftligt og mundtligt på dansk, og du bliver bedre til at læse og analysere forskellige slags tekster. Så bliver du bedre til at forstå din omverden og forholde dig kritisk til, hvad du møder af påvirkninger. Og du lærer at skrive og argumentere for dine meninger og holdninger, så du blandt andet kan skrive en velbegrundet ansøgning til et job eller optagelse på en uddannelse.
Læs mere om faget.

Er dette niveau det rigtige for dig? Læs mere.

Eksamen
Dansk som andetsprog G afsluttes med tre prøver: 

1) En sproglig, hvor du skal løse forskellige opgaver inden for grammatik. Det har du 1 time til.

2) En skriftlig fremstilling, hvor du skal skrive en tekst om et bestemt emne ud fra nogle tekster, du får udleveret. Teksthæftet får du udleveret 24 timer før prøven og til selve prøven har du 4 timer. 

3) En mundtlig prøve, hvor du skal analysere en tekst, som du får ved lodtrækning. Her skal du kunne formulere dig i forhold til de metoder, du lærer i løbet af kurset.

Adgangskrav

For dig, der gerne vil have dansk på 9. på klasses niveau, men IKKE har dansk som modersmål eller taler flydende dansk.
Du kan starte her, hvis du har Danskuddannelse 3 modul 5 eller Danskuddannelse 2 modul 6 OG enten FVU trin 3 i dansk eller gennemført Basis-pakken på et VUC.

Introducerende undervisning , Klydebo

Om faget

Matematik, G (9. kl)

Om faget

Matematik G handler om de helt grundlæggende ting i regning og matematik. Vi bevæger os fra basis med de fire regningsarter (plus, minus, gange, division) og bygger langsomt mere på, så du fx lærer at indtegne dit mobilforbrug i et koordinatsystem, udregne arealet af din bolig og få overblik over din økonomi i et regneark. Det foregår i et langsomt tempo, hvor der er god tid til at spørge og få det forklaret mange gange. Vi bruger computeren i undervisningen.
Læs mere om faget.

Er dette niveau det rigtige for dig? Læs mere.

Eksamen
Faget afsluttes med en eksamen. Du trækker en opgave, som du har to timer til at regne. I opgaven bliver du præsenteret for de matematiske emner og problemstillinger, som du har arbejdet med i undervisningen.  Din lærer vil to - tre gange i løbet af din eksamenstid bede dig forklare, hvordan du udregner dine opgaver.

Eksamen er således en kombineret mundtlig og skriftlig prøve. Du skal både regne opgaverne på papir/computer og forklare hvordan du gør.

 

Adgangskrav

Du behøver ikke at have nogle særlige forudsætninger for at starte på G matematik. Det skal dog være muligt at kommunikere med dig på dansk. Du skal være indstillet på, at du måske skal bruge den dobbelte tid, hvis du er helt uden matematiske forudsætninger.

Samfundsfag, G (9. kl)

Om faget

Du lærer i samfundsfag niveau G, hvordan det samfund du er en del af, fungerer.
Læs mere om faget.

Er dette niveau det rigtige for dig? Læs mere.

Eksamen
I samfundsfag niveau G, skal du til en mundtlig prøve på 25 minutter. Du vælger selv hvilket emne du vil gå til eksamen i.


Adgangskrav

Du skal kunne læse og forstå dansk og være interesseret i at forstå det danske samfund.