Dansk som andetsprog Basis + G (9. kl.)

Til Søgning
Pris: DKK 140,00
Dansk som andetsprog, Basis

Om faget

Dansk som andetsprog på basisniveau er din bro til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. I faget dansk som andetsprog bygger du videre på de ting, som du lærte på sprogcenteret. Du vil blive endnu bedre til at læse, skrive og udtale dansk. Derudover vil du også lære mere om diverse kommunikationsstrategier på dansk, b.la. ved brug af diverse IT-platforme, præsentationer og samtaleøvelser.

Er dette niveau det rigtige for dig? Læs mere.

Eksamen
Du skal afslutte Basisniveauet med et projekt, hvor du både undersøger et emne, laver et interview samt en præsentation. Du vælger selv et emne, som læreren godkender. Projektet kan laves alene eller i mindre grupper, og skal præsenteres for klassen og læreren. 


Adgangskrav

Du kan læse faget, hvis du har afsluttet Danskuddannelse 2 på sprogcenter.

Dansk som andetsprog, G (9. kl)

Om faget

Du lærer at udtrykke dig skriftligt og mundtligt på dansk, og du bliver bedre til at læse og analysere forskellige slags tekster. Så bliver du bedre til at forstå din omverden og forholde dig kritisk til, hvad du møder af påvirkninger. Og du lærer at skrive og argumentere for dine meninger og holdninger, så du blandt andet kan skrive en velbegrundet ansøgning til et job eller optagelse på en uddannelse.
Læs mere om faget.

Er dette niveau det rigtige for dig? Læs mere.

Eksamen
Dansk som andetsprog G afsluttes med tre prøver: 

1) En sproglig, hvor du skal løse forskellige opgaver inden for grammatik. Det har du 1 time til.

2) En skriftlig fremstilling, hvor du skal skrive en tekst om et bestemt emne ud fra nogle tekster, du får udleveret. Teksthæftet får du udleveret 24 timer før prøven og til selve prøven har du 4 timer. 

3) En mundtlig prøve, hvor du skal analysere en tekst, som du får ved lodtrækning. Her skal du kunne formulere dig i forhold til de metoder, du lærer i løbet af kurset.

Adgangskrav

For dig, der gerne vil have dansk på 9. på klasses niveau, men IKKE har dansk som modersmål eller taler flydende dansk.
Du kan starte her, hvis du har Danskuddannelse 3 modul 5 eller Danskuddannelse 2 modul 6 OG enten FVU trin 3 i dansk eller gennemført Basis-pakken på et VUC.